Müller har kontraktudløb: Vil spille til 2025
Bayern München har en hel del spillere, der har kontraktudløb indenfor de kommende 15 måneder. En af dem er erfarne Thomas Müller, der dog har sagt til sig selv, at han vil spille på højeste niveau til 2025.
I Bayern München har de kun seks spillere på 30 eller derover, og de fem af dem har kontraktudløb indenfor de kommende 15 måneder.
En af disse er angriberen Thomas Müller, der dog har ambitionerne på plads.
– Jeg har visse krav til mig selv. Jeg har tænkt mig at spille på højeste niveau indtil 2025, sådan har jeg det i øjeblikket, siger Thomas Müller ifølge Kicker.
– Min kontrakt løber til 2023, så må vi se på, hvad vi skal gøre der. I bund og grund er der altid udvekslinger mellem klubben og os spillere i en eller anden grad. Sådan var det også tidligere, da der blev skrevet, at der slet ingen kontakt var. Jeg ville ikke snakke for meget om det, for jeg vil ikke lade mig distrahere fra den sportslige situation lige nu, lyder det videre fra Thomas Müller.
I Bayern München har Corentin Tolisso udløb allerede denne sommer, mens der for erfarne spillere som Manuel Neuer, Robert Lewandowski, Eric Choupo-Moting og Serge Gnabry er yderligere ét år på den nuværende kontrakt.
Det bør dog ikke bekymre, at den tyske storklub endnu ikke har fået styr på de kontrakter.
Kahn om Neuer, Müller og Lewandowski: Ingen grund til at forlade Bayern– Spillerne, som det drejer sig om, er alle erfarne nok til at kunne håndtere selv sådan en åben situation. Der er stor respekt fra begge sider, fortæller Thomas Müller.
Bayern München har med syv kampe tilbage i Bundesligaen seks point ned til Dortmund på ligaens andenplads.