Trods dårlig sæson: David Nielsen er den bedste AGF-træner i Superligaens historie – statistisk
David Nielsen kan på trods af en dårlig sæson i AGF trøste sig med, at han har den bedste statistik som cheftræner i klubbens superligahistorie målt på sejrer.
AGF har haft alt andet end en god sæson i 21/22-sæsonen. Efter grundspillet er aarhusianerne en del af nedrykningsspillet, mens leverede en fadæse i Europa og blev sendt ud af nedrykningstruede SønderjyskE i Sydbank Pokalen.
Derfor har AGF’s cheftræner, David Nielsen, da også siddet varmt i sædet i løbet af den igangværende sæson. Alligevel er der dog lys for enden af tunnellen for den karismatiske træner.
FCK-keeper revser AGF-spiller efter usympatisk adfærd: Typisk ham!David Nielsen har nemlig ifølge superstats.dk de bedste tal som AGF-træner, hvis man kigger på sejrer.
Siden Superligaen blev etableret tilbage i 1991 er der kun to AGF-trænere, som har kunne præstere at vinde flere kampe, end de har tabt.
Deriblandt finder man David Nielsen, da han har vundet 62 kampe, stået 43 uafgjort og kun tabt 46 i sine 151 kampe i spidsen for AGF i Superligaen.
Den træner der senest formåede det i den aarhusianske superligaklub var Peter Rudbæk. Han var cheftræner for AGF i årene 1993 til 2000, hvor han formåede at vinde 79 kampe, stået 62 uafgjort og kun tabe 77 i sine 218 kampe i spidsen for “De Hviie.”
Medie: AGF-spiller tæt på skifte vækRudbæk formåede dog oveni den gode statistik også at vinde pokalturneringen med AGF i 1996, mens det i samme sæson også blev til sølv i Superligaen.
Udover den gode statistik i forhold til sejrer, så er David Nielsen også den cheftræner, der har det bedste pointsnit i AGF’s tid i Superligaen. Den højtråbende træner har nemlig 1,52 point i snit per kamp, mens Peter Rudbæk, der ligger på andenpladsen, har 1,37.