
Medie: Barca enige med Premier League-profil
FC Barcelona er nået til enighed med brasiliansk stjernespiller fra Premier League. I samme ombæring har man derfor sendt et købstilbud afsted til spillerens klub.

FC Barcelona er på helt rette vej i forhold til at genopbygge fordums styrke, efter man i weekenden besejrede Real Madrid på udebane med 0-4.
Nu går man også efter at forstærke sig i sommerens transfervindue, og her skulle man allerede være blevet enige om de personlige betingelser med Leeds-stjernen, Raphinha. Det melder Sport.
Derfor har klubben nu sendt et bud afsted til Leeds United, hvor man har budt 260 millioner kroner.

25-årige Raphinha har indtil videre spillet 59 kampe for Leeds United, hvor det er blevet til 15 mål og 12 oplæg. Han skiftede til klubben i oktober 2020 fra franske Rennes.