Fodboldfans sammenligner Lindstrøm med tysk verdensmester
Jesper Lindstrøm og resten af Eintracht Frankfurt har trukket FC Barcelona i Europa League, og det har øget opmærksomheden på spillerne i den tyske klub - flere fans sammenligner nu Jesper Lindstrøm med Bayern-stjernen Thomas Müller.
Det er nok de færreste danske fodboldspillere, der ikke gerne vil sammenlignes med Thomas Müller på en fodboldbane.
Det er nu sket for danske Jesper Lindstrøm, hvor flere billeder er blevet delt på Twitter.com af fodboldfans, der har spottet en slående lighed mellem de to Bundesligaspillere.
Det er dog ikke for hverken evner eller spillestil på fodboldbanen, men derimod udseendet – især i forbindelse med jubelscener.
Det øgede fokus på ligheden mellem Jesper Lindstrøm og Thomas Müller er opstået efter Jesper Lindstrøm og resten af Eintracht Frankfurt har trukket FC Barcelona i Europa League.
Europa League-lodtrækning: Se resultatet herThomas Müller har nemlig en imponerende statistik mod netop FC Barcelona, hvor han i syv kampe har scoret otte mål mod den catalanske storklub – og vundet seks af kampene.
For Barcelonas vedkommende må man derfor håbe på, at sammenligningen af Jesper Lindstrøm og Thomas Müller bliver ved udseendet – men set med danske briller, ville det da være imponernede, hvis Jesper Lindstrøm kunne leve op til Thomas Müllers statistik mod Barca.
Eriksen er tilbage! Se truppen til kampene mod Holland og SerbienFrankfurt møder FC Barcelona på hjemmebane i Europa League den 7. april, inden returopgøret spilles en uge senere på Camp Nou i Barcelona.