3F Superligaen

Vejle Boldklub sælger 16-årigt talent til Serie A-klub

Den blot 16-årige Lukas Henriksen skifter tilværelsen i Danmark ud med et ophold i Italien hos Serie A-klubben Sassuolo.

Vejle Boldklub har solgt 16-åruge Lukas Henriksen til Sassuolo i Serie A.
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Vejle Boldklub har ikke selv offentliggjort det endnu, men den 16-årige Lukas Henriksen kunne tilsyneladende ikke vente med at dele nyheden – Han har nemlig skrevet under på en kontrakt med den italienske Serie A-klub, Sassuolo. Det skriver han i et opslag på Instagram.

– Endelig! Jeg er virkelig glad for at kunne offentliggøre mit skifte til Sassuolo Calcio. Det er et stort øjeblik for mig og min familie, lyder det således i opslaget inden han fortsætter:

– Der skal også lyde en stor tak til Vejle Boldklub, som har udviklet mig som spiller og person. Tak til trænere og spillere for jeres støtte!

Ny Vejle-træner: Mit job er en livsstil

Den unge forsvarsspiller er kommet frem gennem Vejle Boldklubs ungdomsafdeling. Han var tilbage i december til prøvetræning i Sassuolo, og har ligeledes trænet med nede i den italienske klub det seneste stykke tid.

Det vides endnu ikke, hvornår skiftet endegyldigt sker, ej heller er der endnu oplysninger om længden på kontrakten eller transfersummen for det unge talent.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P