
To FCK-spillere bliver hjemme fra landsholdssamling
Denis Vavro og David Khocholava skal ikke afsted med landsholdet, selvom de i første omgang var udtaget for Slovakiet og Georgien.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Landsholdspausen er over os, og i den forbindelse skulle både Denis Vavro og David Khocholava have været afsted med deres respektive landshold.
Det bliver dog ikke til noget alligevel, da begge spillere bliver hjemme i F.C. København. Det oplyser klubben mandag formiddag.
Mens Vavro sammen med Slovakiet skulle have mødt Norge og Finland i to venskabskampe, skulle Khocholava sammen med Gerogien have mødt Bosnien & Herzegovina og Albanien.

F.C. København spiller sin næste kamp søndag den 3. april, når AaB venter på udebane i den første kamp i mesterskabsspillet.