Stor FCM-nedtur: Keeper har brækket armen
Elias Olafsson pådrog sig et brud på armen i søndagens kamp mellem Silkeborg IF og FC Midtjylland. Den islandske keeper ventes nu ude resten af sæsonen, oplyser klubben.
FC Midtjylland melder mandag formiddag ud, at man er blevet alvorligt svækket i mestersskabskampen.
Klubben må nemlig undvære sin førstekeeper, Elias Olafsson, i resten af sæsonen, efter han måtte lade sig udskifte med en skade mod slutningen af gårsdagens opgør mod Silkeborg IF.
Undersøgelser har efterfølgende vist, at den unge målmand har brækket armen.
– Det er selvfølgelig utroligt ærgerligt at misse en vigtig periode af sæsonen med en skade. Nu kan jeg ikke gøre andet end at gøre alt for at komme tilbage i en stærkere udgave. Det kommer jeg til arbejde hårdt for, og så vil jeg støtte holdet på den bedste måde udenfor banen, siger Elias Olafsson til klubbens hjemmeside.
Sen scoring: FCM tog drønvigtigt stik mod SilkeborgDermed efterlader det FC Midtjylland med David Ousted, Jared Thompson og Valdemar Birksø som klubbens målmænd i den resterende del af sæsonen, da man i vinter udlejede Jonas Lössl til Brentford FC.