Newcastle interesseret i Manchester United-spiller
Newcastle er ifølge Fabrizio Romano interesseret i at hente Manchester Uniteds reservemålmand, Dean Henderson.
Newcastle har været særdeles aktive på transfermarkedet siden de fik nye ejere. Her blev det blandt andet til hele fem tilgange til den nordengelske klub i januar transfervinduet.
Premier League-klubben er dog langt fra færdige med at være på transfermarkedet og er allerede sat i forbindelse med flere spillere til det kommende transfervindue til sommer.
Avis: Liverpool melder også sin interesse for United-spillerEn af de spillere, der måske kan komme til den hvid- og sortstribede klub er Manchester Uniteds reservemålmand, Dean Henderson.
Den normalt troværdige transferjournalist Fabrizio Romano skriver nemlig mandag aften på sin Twitter-profil, at Newcastle er interesseret i United-målmanden.
Ifølge Romano så har den nyrige Premier League-klub været interesseret i Henderson siden januar transfervinduet, hvor han en af tre navne på en liste over mulige nye målmænd til klubben.
Manchester United skulle dog fortsat ikke have taget nogen beslutning om, hvad der skal ske med Dean Henderson i den kommende sæson. Her er “The Red Devils” fortsat i tvivl om, hvorvidt den engelske målmand måske i første omgang kun skal lejes ud.
Efter CL-exit: Ronaldo har taget beslutning om fremtiden hos UnitedEn ting der dog er sikkert er, at Dean Henderson i den kommende sæson ønsker fast spilletid i målet, enten i United eller i en anden klub ifølge Fabrizio Romano.
Dean Henderson fik i sidste sæson 26 kampe for Manchester United, da klubbens nuværende førstevalg i målet, David de Gea, havde en mindre god sæson. Den spanske målmand har dog fundet tilbage til det vanlige høje niveau, hvilket har placeret Henderson på bænken i stort set hele sæsonen.