
Journalist: Barca har første sommerindkøb på plads
FC Barcelona har angiveligt allerede sikret sig AC Milans midtbanespiller Franck Kessié til sommer, når hans kontrakt med Serie A-klubben udløber.

FC Barcelona har været sat i forbindelse med mange spillere til det kommende transfervindue, der åbner i sommermånederne. Her har blandt andet danske Andreas Christensen været sat kraftigt i forbindelse med den catalanske storklub.
Den første handel skulle dog ifølge den normalt pålidelige Fabrizio Romano allerede være på plads.
AC Milans Franck Kessié har nemlig kontraktudløb med Serie A-klubben til sommer, hvilket betyder, at han frit har kunne forhandle med andre klubber siden januar måned.

Den fordel har netop Barcelona udnytter, da de ifølge Romano allerede har en mundtlig aftale med Kessié, mens midtbanespilleren gennemgik medicinske tests fornyligt.
Ifølge Fabrizio Romano er det derfor kun et spørgsmål om tid, før aftalen vil blive offentliggjort.