Dansk Fodbold

EfB-sikkerhedschef: Har identificeret flere uromagere fra fredagens kamp

Der er nogle folk i Esbjerg, der i den kommende uge kan se frem til et opkald fra det lokale politi. I Esbjerg fB har de nemlig været i gang med at identificere uromagerne fra fredagens kamp mod Lyngby, og der således både bøder og karantæner på vej.

Esbjerg fB pyroteknik 1. Division Jonas Petersen
Foto: Viaplay

Det var ikke imponerende billeder, der fredag løb over skærmen fra Blue Water Arena i Esbjerg.

Den kriseramte traditionsklub måtte sammen med fredagens modstander fra Lyngby i omklædningsrummene hele to gange i løbet af kampen som følge af kanonslag, der blev smidt på banen fra EfB-fansene. Nu venter der bøder og karantæner til i hvert fald nogle af de skyldige.

– Der er en fire-fem stykker, som vi har navnet på. De skal have en eller anden underretning om, at vi har nogle videoklip med dem, men det bliver selvfølgelig med politiets hjælp, fortæller sikkerhedschef i EfB Jonas Petersen til campo.dk.

Efter kampen foretog Syd- og Sønderjyllands Politi to anholdelser og sigtede yderligere nogle stykker, men det skete udenfor stadion og har derfor ikke som sådan noget med fodboldklubben Esbjerg fB at gøre.

Det har episoderne inde på Blue Water Arena til gengæld, og Jonas Petersen er ikke nervøs for, om klubben kan løfte bevisbyrden mod de implicerede.

Flere anholdelser efter fanuroligheder i Esbjerg

– Der skal selvfølgelig være helt tydelige beviser, så vi sidder og klipper lidt i overvågningsbillederne og finder de klip, der er brugbare. Hvis ikke folk vil vedkende sig skylden, så har vi beviserne til at løfte sagen, forklarer sikkerhedschefen.

Hvilken straf de skyldige kan se frem til, er endnu ikke sikkert, men der kommer formentlig til at gå noget tid, før de igen får lov at sætte fødderne på Blue Water Arena i Esbjerg.

– Der er i hvert fald en klubkarantæne på vej; Vi vil ikke dem i klubben. Det er en udmåling som klubben selv laver, så det bliver det, vi synes er ret og rimeligt. Det kan være et eller to år afhængigt af, hvad de har lavet, men der er ikke nogen faste takster.

Chokeret EfB-chef: Vi er kommet fansene i møde

– De samler jo også point sammen til en landsdækkende karantæne, og der vejer maskering og brug af pyroteknik tungt, forklarer Jonas Petersen.

Brugen af pyroteknik og herunder kanonslag er der som udgangspunkt en straksafgift på 4000 kroner for. Esbjerg fB skal i den kommende uge mødes med politiet, og her skal parterne diskutere, hvordan de fremadrettet kan undgå tilsvarende situationer. Selvom intet endnu er besluttet, har Jonas Petersen særligt ét bud på et kommende tiltag.

Chefredaktør om situationen i Esbjerg: De er i frit fald

– Selve maskeringen foregik ved, at fansene brugte store flag og bannere til at dække sig under. Det kan blive første tiltag at vi så siger, at dem kan I ikke længere få lov at have med ind på stadion, lyder det fra sikkerhedschefen.

Vanskeligere bliver det at forhindre folk i at medbringe pyroteknik.

– Man kan desværre ikke visitere alle. Vi tager selvfølgelig nogle indimellem, men der er altid nogle, der slipper igennem. Det kan man jo også se på andre stadioner; Der er rig mulighed for at få sådan noget med ind, forklarer Jonas Petersen, der har set lidt af hvert hvad den slags angår.

– Vi har set eksempler på, at det er børn og ældre mennesker, der slæber det ind. Så bliver det svært, for der er jo ikke nogen, der har lyst til at visitere børn.

Se de bizarre scener: Spillerne demonstrerer efter fanpyro i Esbjerg

I den nedrykninsgtruede 1. Divisonsklub har de endnu ikke hørt fra Fodboldens Disciplinærinstans, men de er begyndt at kalkulere med, at de på et tidpunkt får en bøde for urolighederne, og spørger man klubbens sikkerhedschef, så er han ikke i tvivl om, hvor den bøde burde lande.

– Vi har jo et eller andet sted, vi skal have hentet nogle penge ind, og det skal selvfølgelig have en straf for de implicerede, men vi kommer aldrig til at kunne indkræve så mange penge, at vi kan dække den afgift, som klubben får fra disciplinudvalget.

Officielt: Esbjerg fB fyrer cheftræneren

Esbjerg er lige nu at finde tredjesidst i landets næstbedste række, hvor de kun har to point ned til Fremad Amager under nedrykningsstregen. Efter landskampspausen venter der ti kampe for traditionsklubben i nedrykningsspillet.

Esbjerg fB fyrede for lidt over en uge siden cheftræner Roland Vrabec, og klubben har efterfølgende forfremmet Michael Kryger til stillingen som cheftræner. Tæller man Kryger med, har Esbjerg fB haft fem forskellige træner på lidt over ti måneder.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P