
Derfor er Hedlund fraværende til AaB-kampen
Simon Hedlund er ikke fløjet med resten af Brøndby-truppen til Aalborg søndag, men det er der en god forklaring på.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Simon Hedlund glimrede ved sit fravær i den Brøndby-trup, der tidligere søndag blev sendt ud af klubben.
Den svenske offensivspiller kommer ikke i kamp i superligagrundspillets sidste kamp mod AaB, og nu har klubben forklaret hvorfor.
Den 29-årige svensker har nemlig været syg i løbet af ugen, hvor han har stået over træningen både onsdag, torsdag og fredag.

– Hedlund har været sløj onsdag og torsdag i løbet af ugen og derfor ikke kunnet træne ordentligt med. Derfor bliver han hjemme og træner resten af weekenden, skriver Brøndby på Twitter.
Brøndby har i stedet for Simon Hedlund udtaget 21-årig Jagvir Singh