Delaney og Sevilla manglede slutprodukt mod Real Sociedad
Sevilla tog hjemme imod Real Sociedad, hvor danske Thomas Delaney var med fra start. Hjemmeholdet spillede dog langt fra deres vanlige niveau denne søndag.
Thomas Delaney var med fra start, da Sevilla skulle forsøge at indhente Real Madrids markante forspring i LaLiga. I dag gæstede Real Sociedad, som havde den tidligere FC Midtjylland-bomber Alexander Sørloth med i startelleveren.
Kampen sluttede dog med 0-0, efter en tam affære, hvor Sociedad bestemt gjorde sig mest positivt bemærket.
Sociedad var med længder det bedstspillende hold i opgørets indledning, hvor det blev til flere fine chancer. I den anden ende havde Sevilla end ikke skud på mål i den første halve time.
Artiklen fortsætter efter reklamen.
Heller ikke i anden halvleg faldt der scoringer i opgøret, som endte med en nulløsning. Et resultat, gæsterne fra Sociedad nok vil glæde sig mest over.
Det er desuden seks år siden Sevilla senest har tabt til Sociedad, men i dag burde det have været udfaldet målt på spil og chancer.