Chefredaktør om situationen i Esbjerg: De er i frit fald
Campo.dk's chefredaktør, Allan Hvid, mener, at situationen i Esbjerg er decideret uholdbar, og at fansenes opførsel under kampen mod Lyngby BK kun kan tolkes som en protest.
Situationen i Esbjerg fB kulminerede fredag, da Esbjerg-fansene antændte pyroteknik, herunder højlydte kanonslag, og fik afbrudt kampen ad to omgange. Det hele endte med, at spillerne gik på banen og færdiggjorde kampen med en form for bizar træningsøvelse, hvor Esbjerg- og Lyngby-spillerne stod og afleverede bolden til hinanden i to og et halvt minut, inden kampens dommer fløjtede af.
Se de bizarre scener: Spillerne demonstrerer efter fanpyro i Esbjerg– Esbjergs deroute peaker for alvor nu. Det her er en protest fra flere af klubbens fans. Ikke en gennemtænkt en og det er med sikkerhed heller ikke alle fans, der står bag. Vi kender det her fra dårlige kulturer, hvor ledere agerer helt uansvarlige. Grundlæggende er det her en.. ”Når I kan opføre Jer helt uansvarlige, så kan vi også.”… protest. Det er trist, mener campo.dk’s chefredaktør, Allan Hvid.
Allan Hvid peger især på den linje, man lige nu har i Esbjerg fB, hvor der med amerikanske ejere og konstante udskiftninger på trænerposten ikke er nogen strategi i klubben.
– Til fredagens kamp var det tydeligt for enhver, at der ingen linje er i det, klubben foretager sig. Alt sejler – der ingen rygrad på og udenfor banen lige nu, for alt skal koordineres med amerikanerne, som først lige skal vågne på den anden side af Atlanten, før der kan træffes beslutninger. Der skal hele tiden en ny cheftræner ind, men der er jo ingen strategi eller linje, han eller holdet kan hvile i. Sådan kan man ikke drive en fodboldklub. Det tager tid at skabe en sund og udbytterig kultur, som Esbjerg var kendt for engang.
– Alt forplanter sig på banen nu, og alle prøver desperat at ligne nogle, der kan vende tingene. Men når det først er gået galt, tager det ufattelig lang tid at sadle om. Og det er ikke midt i en sæson, man ændrer det. Esbjerg er i frit fald nu, slutter Allan Hvid.
Kampen mellem Esbjerg fB og Lyngby BK endte med et nederlag på 0-3 for hjemmeholdet fra Esbjerg. Dermed ligger den engang så stolte superligaklub kun lige akkurat over nedrykningsstregen, hvor man har to point ned til Fremad Amager på 11. pladsen og nu kan se frem til at spille nedrykningsspil i resten af forårssæsonen.
Flere anholdelser efter fanuroligheder i EsbjergKlubben fyrede for lidt over en uge siden cheftræner Roland Vrabec, og dermed har klubben været igennem ikke mindre end fire cheftrænere på 10 måneder.
Du kan se klippet af den bizarre hændelse fra fredagens kamp i klippet øverst i artiklen.