
Ærlig OB-kaptajn: En dårlig præstation – hele vejen rundt!
Jens Jakob Thomasen var klar i mælet efter deres decimerende nederlag til Vejle Boldklub søndag.

OB-anfører Jens Jakob Thomasen var ikke tilfreds med udfaldet af sidste kamp i Superliga-grundspillet, som bød på et nederlag til Vejle på 2-0.
– Det var en sindssygt dårlig præstation. Hele vejen rundt. Mig selv inklusiv. Vi får ikke sat noget som helst sammen, og så er det kun i anden halvleg, hvor vi får matchet dem i fysikken, fortæller han efter kampen til Discovery+.

Artiklen fortsætter efter reklamen.
Den fynskefødte midtbanegeneral ser da også tilbage på et forår, der ikke har budt på det forventede pointudbytte.

– Det er en meget skidt resultatmæssig periode, og så gør præstationen i dag det hele endnu værre. Det var skidt. De andre præstationer har ikke været lige så dårlige, som den var i dag, afslutter han.
OB har fortsat til gode at vinde en kamp i 3F Superligaen i foråret.