
Xavi inden El Clásico: Real Madrid er favoritter
FC Barcelonas cheftræner, Xavi, fortæller på et pressemøde, at selvom Real Madrid er favoritter i El Clásico, så vil catalanerne have alle tre point.

Søndag klokken 21 bliver der fløjtet op til en af de største kampe i fodboldverdenen, når FC Barcelona møder Real Madrid på Santiago Bernabeu i et legendariske El Clásico.
Forud for det opgør har Barcelonas cheftræner, Xavi, holdt pressemøde, hvor han ikke lægger skjul på, hvem der er favoritten.
– Hvis der er en favorit, så er det Real Madrid. De fører LaLiga, men vi glæder os meget. Vi skal vise personlighed.
– Vi ved ikke, hvad der vil vente os, fordi man kan aldrig forudse, hvordan de vil spille. Men vi kender til vores plan, hvilket er at bevare bolden.
– Det er ikke nogen finale, så vi spiller for alle tre point, siger Xavi på pressemødet.

FC Barcelona er inden El Clásico-opgøret ubesejret i deres seneste 11 kampe, hvor det er blevet til otte sejre og tre uafgjorte. Derudover har catalanerne scoret imponerende 28 mål, mens de har lukket 10 mål klar.