Udtaget til det danske landshold: Derfor har jeg udviklet mig
Alexander Bah er inde i en rivende udvikling, og selv peger han på især mange timers video som en af hovedårsagerne.
Kasper Hjulmand havde tidligere på ugen fundet plads til Alexander Bah i den landsholdstrup, der i slutningen af marts skal prøve kræfter med Holland og Serbien i to træningskampe.
Alexander Bah, der til dagligt tørner ud for Slavia Prag, er kun noteret for to landskampe på A-landsholdet indtil videre, men har taget store skridt i sin udvikling på det seneste.
I et interview med TV2 Sport peger Alexander Bah selv på årsagerne til, hvorfor han har forbedret sig og dermed gjort sig relevant i landsholdssammenhæng.
– Det er svært at sætte ord på, hvad der har rykket mig så meget. Men som klub kører vi bare derudad, og så er det nemmere at lægge på. Jeg får også fast spilletid, og det betyder selvfølgelig en del, siger Alexander Bah til det danske medie og fortsætter:
– Men det, der måske har rykket mig allermest, er, at vi bruger rigtig meget tid på at se video i klubben. Jeg tror, at jeg ser halvanden times video om dagen, og det har virkelig hjulpet mig meget, siger han til TV2 Sport.
Maxsø udtaget til landsholdetDanmark spiller den første af de kommende landskampe den 26. marts ude mod Holland, inden man tager imod Serbien den 29. marts hjemme i Parken.