Medie: AC ikke alene – også Rüdiger har fremtiden på plads
Det er kaotiske tider i Chelsea for tiden, for selvom klubben præsterer på banen, så er klubben inde i et sandt stormvejr udenfor banen. Nu ser klubben oven i købet ud til at miste ikke én men to af sine forsvarsprofiler.
Chelsea er ramt af sanktioner fra den britiske regering følge af klubben ejerskab.
Klubben er nemlig stadig ejet af den russiske milliardær Roman Abramovich, og det er igennem ham at London-klubben bliver ramt.
Der er dog ikke kun de hårde sanktioner, der nu rammer Chelsea, for klubben ser også ud til at blive ramt vi spiller-afgang. Danske Andreas Christensen forventes præsenteret i FC Barcelona inden længe, og også forsvarskollegaen Antonio Rüdiger har kontraktudløb med Chelsea til sommer.
Ifølge italienske La Gazzetta dello Sport, så har Rüdiger allerede en aftale på plads med Juventus, som har skrevet under på en kontrakt gældende for de næste fire sæsoner.
Den italienske avis mener sågar at vide, at Juventus ikke nøjes med at hente den tyske midterforsvarer i den skrantende London-klub.
Chefredaktør: Derfor er Andreas Christensen et perfekt match med FC Barcelona!Også den italienske landsholdsspiller Jorginho skulle være på italienernes radar.
Både Rüdiger og Jorginho har fortid i italiensk fodbold. Rüdiger spillede således for AS Roma i perioden fra 2015 til 2017, mens Jorginho har repræsenteret flere italienske klubber herunder Hellas Verona og senest Napoli.
Skulle Chelsea miste både Andreas Christensen og Antonio Rüdiger, har klubben kun tre midterforsvarer tilbage i truppen i form af 37-årige Thiago Silva samt franske Malang Sarr og engelske Trevoh Chalobah.