Flere anholdelser efter fanuroligheder i Esbjerg
Urolighederne blandt Esbjergs fans fredag aften sluttede ikke efter kampen, og Syd- og Sønderjyllands Politi kan nu fortælle, at de efterfølgende har anholdt to personer, mens syv personer er blevet sigtet.
Esbjerg og Lyngby spillede fredag aften en kamp i landets næstbedste rækker, der udviklede både på og udenfor banen.
Lyngby vandt kampen 3-0, men alligevel var det hjemmeholdets fans på Blue Water Arena i Esbjerg, der stjal overskrifterne for kampen, da de foruden brug af pyroteknik kastede med kanonslag.
Urolighederne fortsatte udenfor stadion efter kampen, og så måtte politiet i aktion.
– Nogle af fansene blev aggressive, så vi måtte foretage to anholdelser. Seks personer er ligeledes blevet sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen samt en enkelt, der brød fyrværkeriloven, fortæller vagtchef Michael Carlsen til B.T.
Kampens dommer sendte hele to gange de to mandskaber i omklædningsrummene som følge af kanonslagene, og da spillerne fra Esbjerg og Lyngby returnerede til græstæppet anden gang, valgte de i protest mod fansenes opførsel at lade tiden løbe ud, uden reelt at spille fodbold. I stedet stod de bare stille på banen og spillede bolden rundt imellem sig – medspillere og modspillere.
Se de bizarre scener: Spillerne demonstrerer efter fanpyro i EsbjergEfterfølgende har Esbjerg-direktør Jens Hammer Sørensen forklaret, at klubben rent faktisk har forsøgt at komme klubbens fans i møde, og at han var både flov og rystet over hændelserne under kampen.