Celtics O’Riley inden dansk landsholdsdebut: Jeg kender ikke så mange fra U21-landsholdet
Dansk-engelske Matt O'Riley står overfor sin første landskamp i rødt og hvidt, da han er blevet udtaget til U21-landsholdet, men det er dog begrænset hvor mange af landsholdskollegaerne, han kender på forhånd.
Til tirsdagens landsholdsudtagelse, var det ikke kun Christian Eriksens navn, som var interessant for de danske fodboldfans. Den 21-årige Matt O’Riley, der til dagligt spiller i skotske Celtic, blev af U21-landstræneren, Jesper Sørensen, nemlig udtaget som en af de 23 spillere, der skal i aktion mod Belgien i EM-kvalifikationen.
Det bliver første gang, at den dansk-engelske midtbanespiller skal optræde i de røde og hvide farver. Tidligere har O’Riley optrådt for det engelske U16- og U18-landshold, men Celtic-spilleren, der har en engelsk far og en dansk mor, har nu valgt, at han foreløbigt vil spille for det danske U21-landshold.
Celtic-spiller udtaget for U21-landsholdetHans ungdomslandsholds historik betyder dog samtidig, at det er begrænset, hvor meget O’Riley kender til sine kommende holdkammerater.
– Jeg kender ikke så mange spillere fra U21-landsholdet, men jeg kender Japhet Sery Larsen (U21-landsholdsspiller og Bodø/Glimt-spiller, red.) fra tidligere. Vi talte sammen efter kampen mod Bodø/Glimt, hvor han spurgte hvordan det gik, og der sagde jeg blandt andet: “Ja, måske ses vi inden længe,” siger Matt O’Riley til Tipsbladet.
Den tidligere MK Dons-spiller fortæller ærligt, at det altid har været lidt af et dillema at beslutte, hvilken nation han ville stille op for. Lige nu er Danmark dog O’Rileys fortrukne valg.
– Det har tidligere været et svært spørgsmål for mig, da jeg er født og opvosket i England, men på den anden side, så er min mor dansk. Jeg har familie der, og jeg kan rigtig godt lide landet, så lige nu hælder jeg mest mod Danmark. Nu er jeg udtaget, og det vil jeg ikke sige ja til, hvis ikke det er fordi, at jeg er engageret, siger den kommende U21-landsholds debutant.
Forstår ikke Hjulmands udtagelse: Jeg er virkelig skuffet!Kampen mellem Danmark og Belgien spilles tirsdag den 29. marts klokken 20.