
Trist nyhed for dansk fodbold: Mister CL-plads
Tjekkiet og Grækenland er listet foran Danmark i koefficientregnskabet. Det betyder, at vi ikke længere får to hold i Champions League-kvalifikationen.

Torsdag eftermiddag fortalte Claus Steinlein, at han holdt med F.C. København mod PSV Eindhoven, og det var der en helt særlig grund til.
Danmark manglede koefficientpoint i regnskabet, og F.C. København var det sidst tilbageværende hold til at hente pointene.
Danmark ligger på en 17. plads i koefficientregnskabet – det betyder, at Danmark fra sæsonen 2023/24 mister en plads i Champions Leagues kvalifikationsspil.
Samtidig forringes mulighederne også for Europa League-kvalifikation.
I denne sæson har vi haft to hold i Champions League-kvalifikationen, et enkelt hold i Europa League-kvalifikationen samt to hold i Conference League-kvalifikationen.
I sæsonen 2023/24 får Danmark kun ét hold i Champions League-kvalifikationen, nul hold i Europa League-kvalifikationen og tre hold i Conference League-kvalifkationen.
Det kommer efter en sæson der har budt på den største pointhøst i fem år med hele fire danske hold i et europæisk gruppespil, men nu må vi altså klare os uden fem europæiske kvalifikationspladser.