City-profil afslører hjemve: Åbner for snarligt skifte
Bernardo Silvas tid i Manchester City nærmer sig sin afslutning.
Bernardo Silva har efterhånden vokset sig til at være en vital spiller for Manchester City, hvor han er blandt de vigtigste på Pep Guardiolas mandskab.
Dog kunne noget tyde på, at Pep Guardiola og Manchester Citys fans skal tage at nyde ham, mens man stadig har ham.
I hvert fald åbner den portugiske landsholdsspiller nu op for er snarligt exit fra England, da han har hjemve. Det fortæller han til portugisiske Canal 11.
– Jeg savner Portugal meget. Hvis jeg kunne rejse hjem om et år eller to, så ville jeg. Ikke kun fordi, jeg gerne vil spille for Benfica igen, men også fordi jeg virkelig savner min familie og at bo i Portugal, indleder han og fortsætter:
– Mange folk havde det meget værre end os, men for mig var det hårdt, fordi jeg var så langt væk fra min familie. Jeg var vant til at kunne tage til Portugal et par dage for at spise middag med min mor og far. Det var hårdt lige pludselig ikke at kunne det.
Så er der trukket lod: Se Champions League-kvartfinalerne her27-årige Bernardo Silva skiftede til Manchester City i sommeren 2017, hvor han kom til fra AS Monaco.
Inden da var han på kontrakt hos Benfica, hvor han har fået sin fodboldopdragelse.