Masser af dansk succes i Europa på trods af FCK-exit – få overblikket her
På hvad der skulle have været en stor europæisk aften i Parken blev F.C. København desværre sendt ud. Heldigvis var der andre hold med dansk islæt, der spillede sig videre.
F.C. København led et smerteligt nederlag torsdag aften, da PSV Eindhoven tog en 4-0 sejr med hjem fra Parken. Det sendte Jess Thorups ‘Løver’ ud af Conference League, men til trods de europæiske exit til alle danske hold, er der stadig dansk islæt i alle turneringerne.
Alexander Bah kom på tavlen for Slavia Prag, da østrigske LASK blev ekspederet ud af Conference League. Ved stillingen 1-1 fik danskeren en aflevering skråt bagud i feltet. Han kvitterede med en hård afslutning og bragte tjekkerne foran 2-1.
Bah og Slavia Prag havde en 4-1 føring med fra første kamp, og derfor var der aldrig den store tvivl om, hvem der skulle videre til kvartfinalerne. En målrig kamp med to røde kort til Slavia Prag endte 4-3 til østrigerne. Tjekkerne går videre med samlet 7-5.
Samtidig med F.C. Københavns tidlige kamp spillede Kasper Schmeichel og Jannik Vestergaard på udebane mod Rennes. Leicester havde en 2-0 føring med i baggagen fra første opgør.
Premier League-holdet kom dog bagud 2-1 og var sat voldsomt under pres mod afslutningen af kampen. Flere flotte Schmeichel-redninger holdt Rennes fra scoringer og sikrede videre avancement i Conference League med samlet 3-2.
I samme tidsrum var Atalanta på banen. Italienerne havde Mæhle på bænken i hele kampen og spillede sig med en 1-0 sejr til en samlet sejr på 4-2 mod Bayer Leverkusen. Mæhle-løse Atalanta er derfor videre til kvartfinalerne i Europa League.
Bizar hændelse! Fan lænker sig til stolpe og afbryder PL-kamp i flere minutterYussuf Poulsen og RB Leipzig er også videre til kvartfinalerne i Europa League, da Spartak Moskva blev udelukket fra turneringen af UEFA.
Jesper Lindstrøm og Thomas Delaney var begge i forlænget spilletid, og her gik det bedst for førstnævnte.
‘Jobbe’ blev udskiftet efter 105 minutter på banen, men kunne se sin holdkammerat Hinteregger udligne til 1-1 efter 121 minutters spil. Det sender Frankfurt videre med samlet 3-2.
Forstår ikke Hjulmands udtagelse: Jeg er virkelig skuffet!I London tog West Ham imod Delaney og Sevilla, og her scorede Andriy Yarmolenko for anden kamp i træk. Ukraineren scorede til 2-0 i forlænget spilletid og sender The Hammers videre til kvartfinalen i Europa League med samlet 2-1, mens Sevilla og Delaney må sige farvel.
Peter Vindahl og AZ Alkmaar måtte sige farvel til den mindre Conference League, da Bodø/Glimt sendte hollænderne ud efter forlænget spilletid. Andrew Hjulsager og Gent røg også ud af samme turnering, da FC Midtjyllands banemænd fra PAOK var for stor en mundfuld.