Chelsea-profils agent: Planen er at forlænge
Italienske Jorginho har kontraktudløb med Chelsea i 2023, men ifølge EM-vinderens agent, så er planen at forlænge med de forsvarende Champions League-mestre.
Jorginho havde noget af et år i 2022, hvor han først vandt Champions League med Chelsea og senere endte øverst på podiet, da Italien vandt EM-slutrunden.
Hans tid i det engelske står dog på nuværende tidspunkt til at skulle slutte i 2023, når hans kontrakt udløber i London-klubben. Derudover er det i øjeblikket vanskeligt i Chelsea, da de er blevet ramt af sanktioner på grund af, de har russiske Roman Abramovich som ejer.
Rød alarm for Abramovich: Ny sanktion forbyder Chelsea-salgIfølge Jorginhos agent, Joao Santos, så er fremtidsplanerne for italieneren dog klare.
– Markedet er i øjeblikket blokeret for Chelsea. Hvis situationen skulle løse sig, så er prioriteten dog helt klart at forlænge kontrakten med Chelsea, siger agenten ifølge Fabrizio Romano til Calciomercatoit.
Joao Santos erkender dog, at der allerede er en anden klub som har vist interesse i Jorginho.
– Jeg har endnu ikke snakket med Juventus, men jeg kender godt til deres interesse.
Chelsea hentede i 2018 Jorginho i italienske Napoli for 57 millioner euro. Her har italieneren siden spillet 179 kampe for “The Blues.”