3F Superligaen

Randers-profil i udenlandsk søgelys – sportschef håber på salg

I Randers FC har de flere udenlandske profiler i offensiven, og særligt målscoreren fra weekendens kamp mod Silkeborg, Tosin Kehinde, bliver der holdt øje med fra flere udenlandske klubber. Sportschef Søren Pedersen håber på et salg til sommer.

Tosin Kehinde Randers FC
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Randers FC’s nigerianske offensivprofil, Tosin Kehinde, scorede i weekenden sit andet mål i denne sæsons Superliga.

Den 23-årige kantspiller braget allerede efter syv minutters spil Randers FC foran 1-0 i kampen mod Silkeborg, og selvom det altså blot var den anden scoring fra nigerianerens fod i 17 superligaoptrædener, så er der stor interesse for ham fra udlandet.

Sportschef i Randers FC fortæller til Randers Amtsavis, at der til kampen mod Silkeborg var besøg af souts fra hele seks forskellige udenlandske klubber, der alle var kommet til Kronjylland for at se på den tidligere Manchester United akademispiller.

Kehinde har kontrakt med Randers FC til sommeren 2023, og derfor håber Søren Pedersen også, at klubben allerede i det kommende transfervindue kan sende spilleren videre.

Randers sikrer sig top-seks mod Silkeborg

– Det håber jeg, for jeg synes, at både han og vi, fortjener det. Han har udviklet sig rigtig godt, men han har også været i et miljø, hvor han har haft mulighed for det med dygtige trænere. Der er flere interesserede klubber, så lige nu ligger det i kortene, at han skal videre til sommer, siger Søren Pedersen til Randers Amtsavis.

Tosin Kehinde har spillet ungdomsfodbold i begge Premier League-klubber fra Manchester. Han kom til Randers FC på leje fra portugisiske Feirense i sommeren 2019, og den lejeaftale blev vekslet til en permanent en af slagsen et år senere.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P