Liverpool-profil om tæt program: Vi skal give alt og nyde det
Virgil van Dijk og Liverpool har gang i en stærk sæson. Kampprogrammet er tæt, men den hollandske forsvarsprofil nyder hver eneste kamp.
I aften skal Liverpool spille mod Arsenal i topopgøret i London. Forud for kampen mellem Premier Leagues nummer to og fire forklarer Liverpools Virgil van Dijk, at han og hans medspillere glæder sig til de mange spændende kampe, der venter, inden sæsonen går på hæld.
– Jeg elsker det. At spille kampe er efter min mening den bedste ting at gøre. Det er ikke let med mængden af kampe, intensiteten af kampene, intensiteten af, hvordan vi spiller vores spil og rejserne imellem. Jeg nyder hver en smule af det, selv når det bliver hårdt, og når man nogle gange er virkelig træt, er det hele en del af det, og jeg nyder det hele, siger hollænderen til klubbens hjemmeside.
Liverpool spiller kampe i tre turneringer, og Virgil van Dijk ser frem til de afgørende kampe i Premier League, Champions League og FA Cup’en. Forsvarsprofilen mener, det gælder om for ham og holdkammeraterne at give alt, de kan.
– Det er altsammen finaler, sådan føler vi det også alle sammen. Det bliver alle sammen svære kampe, et meget hårdt program, og lodtrækningen i Champions League er også på vej. I weekenden har vi FA Cup’en, og i aften har vi en stor kamp mod Arsenal, som også er i god form, så lad os bare gå efter det. Lad os bare give alt, hvad vi har, og nyde det, tro på det og uanset, hvad der sker, tilbageslag eller ej, bare fortsætte og give alt indtil slutningen af sæsonen.
Trods trivl: Liverpool-stjerne meldes klar til topbragInden aftenens kamp på Emirates Stadium er Liverpool foran Arsenal med hele 15 point, men Premier Leagues nummer to har dog spillet to kampe mere end London-klubben.
Topopgøret spilles som nævnt i aften, og kampen sættes i gang klokken 21.15. Du kan se den på 3+ og Viaplay. Du kan som altid holde dig opdateret på hvilke kampe, der sendes i TV i campo-dk’s TV Guide. Den finder du her.