Dansk Fodbold

Landstræner imponeret over Brøndby-målmand: Der er meget mere at hente

Mads Hermansen har gjort det glimrende i målet for Brøndby og U21-landsholdet, og det er ikke gået landstræner, Jesper Sørensens, næse forbi.

Jesper Sørensen er imponeret over Brøndbys Mads Hermansen
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

Man må sige, at Mads Hermansen har grebet chancen for Brøndby i denne sæson. Den 21-årige målmand er lynhurtigt blevet en profil for Brøndby i Superligaen og også på U21-landsholdet, har den unge Hermansen slået igennem.

Det flotte spil mellem stængerne har imponeret U21-landstræner, Jesper Sørensen, der også kender den unge målmand gennem sin tid i Brøndby som assistenttræner. Det fortæller han til Tipsbladet.

– At han gør det så godt og profilerer sig så godt, er flot. Jeg har jo kendskab til ham fra Brøndby, hvor jeg godt vidste, at det var et stort talent. Men der er en periode, hvor du går fra at være et stort talent til en god spiller, og Mads er allerede nu ved at træde ind som en god spiller, siger Jesper Sørensen og fortsætter:

– Det, synes jeg, er flot gjort på så kort tid, og det er ikke nemt bare at gå ind og overtage målmandsposten i Brøndby, der kommer som regerende dansk mester. Det har han gjort, uden at nogen har stillet spørgsmålstegn ved det, siger Jesper Sørensen.

Landstræneren er ikke overrasket over Mads Hermansens kvaliteter, og han er sikker på, at der er endnu mere i vente for Brøndby-målmanden, der netop har forlænget med klubben indtil 2025.

– Talentet var vi sikre på, men hvor langt det kunne gå, var svært at vurdere. Men det har vist sig allerede nu at bære ham rigtig langt, og jeg tror, der er meget mere at hente endnu for ham, siger Jesper Sørensen.

Mads Hermansen efter forlængelse: Ser et kæmpe potentiale

Mads Hermansen blev i går udtaget til U21-landsholdet til EM-kvalifikationskampen mod Belgien den 29. marts. Danmark er på en øjeblikkelig andenplads i sin gruppe bag netop Belgien.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P