Historiske Harry gav håb om Europa-pladserne i sikker Tottenham-sejr
Tottenham havde hårdt brug for en sejr over Brighton, hvis de skal gøre sig forhåbninger om europæisk deltagelse næste sæson. Harry Kane rendte dog med overskrifterne, da han skrev sig ind i historiebøgerne.
Tottenham har haft en hektisk sæson med et trænerskifte midtvejs, hvor Antonio Conte, siden overtagelsen, forsøger at få klubben tilbage på sporet op mod de europæiske pladser i tabellen.
Onsdag aften skulle Brighton på hjemmebane bestræbe sig på at stå i vejen for Pierre Emile Højbjerg og holdkammeraternes tur op ad rangstigen, men Tottenham var for overlegene og rendte med sejren, efter Harry Kane skrev Premier League-historie.
Medie: Chelsea i CL-stormvejr – Må ikke sælge billetterUdeholdets tørst kom til syne tidligt i kampen, hvor Højbjerg og midtbanekollegaen Bentancur kontrollerede kampen til Tottenhams fordel.
Kort før halvleg gav overtaget pote. Et langskud fra svenske Dejan Kulusevski havde retning direkte mod Brighton-keeperen Robert Sanchez’ lapper. Argentineren Christian Romero stod dog i vejen og uden at have muligheden for at flytte sig, blev forsvarsspilleren mellemstation i den tilfældige situation. Tottenham var dermed på sejrskurs.
I anden halvleg ville Harry lege med. Englænderen snød Brightons offsidefælde og viste derefter sin velkendte træfsikkerhed alene mod Sanchez. Harry Kane opnår dermed en historisk milepæl i Premier League-æraen, da han slår rekorden for flest udebanemål nogensinde.
Mågerne fra Brighton nåede aldrig at få luft under vingerne, og Tottenham sniger sig dermed op på siden af West Ham på 6. pladsen i tabellen.