Galleri: Brøndby-spillertrøjer gennem tiden
Brøndby IF har spillet med et væld af fodboldtrøjer i klubbens 58 år lange historie. På campo.dk kan du se et større udpluk af de ikoniske Brøndby-spillerdragter, som de har båret gennem årene.
Brøndbyernes Idrætsforening blev stiftet den 3. december 1964 ved en sammenslutning af fodboldklubberne Brøndbyøster Idrætsforening (stiftet den 10. oktober 1928) og Brøndbyvester Idrætsforening (stiftet den 1. februar 1909).
Baggrunden for sammenslutningen var, at det daværende sogneråd ønskede en sammenslutning af idrætsforeningerne i kommunen. På dette tidspunkt havde foreningen adskillige idrætsgrene, som fodbold, håndbold, gymnastik og badminton på programmet.
Brøndbyernes IF Fodbold A/S, som er selskabet bag ligaholdet og talentholdene, blev stiftet den 15. maj 1978 i forbindelse med indførelsen af professionel fodbold i Danmark, og selskabet blev i 1987 introduceret på Københavns Fondsbørs. Brøndby IF var hermed den anden fodboldvirksomhed i verden, der blev børsnoteret.
Herunder kigger vi nærmere på en lang række Brøndby-trøjer, som alle repræsenterer klubbens stolte fodboldhistorie.
Brøndby hjemmebanetrøje 1985
Brøndby IF bliver i 1985 den yngste klub nogensinde, der vinder et dansk mesterskab. Det skete i denne Brøndby spillertrøje. Titlen blev sikret allerede på fjerdesidste spilledag, og denne fodboldtrøje skriver sig dermed for evigt ind i klubbens fodboldhistorie.
Brøndby hjemmebanetrøje 1990-1992
Efter mesterskabet i 1985 følger der en gylden periode i Brøndbys fodboldhistorie, hvor man i 1986/87, 1987/88, 1989/90 og 1990/91 sikrer sig DM-guld.
Det er dermed klubbens mest succesfulde periode, hvor man sikrer sig fem ud af 11 mesterskaber i sin fodboldhistorie.
Brøndby-profil afslører: Har afdød ven med i hver kampBrøndby hjemmebanetrøje 1996-1998
Nok en mesterskabstrøje fra Brøndby IF, da man genvandt DM-guldet i 1995/96-, 1996/97- og 1997/98-sæsonerne.
Ovenstående sag blev desuden båret, da man i 1997/98-sæsonen vandt klubbens tredje pokaltitel – og dermed sikrede sig ‘The Double’.
Brøndby hjemmebanetrøje 1998-2000
I sæsonen 1998/99 var det lige ved og næsten for Brøndby IF, der måtte nøjes og tage sig til takke med sølvmedaljer. Således tog AaB DM-guldet med blot tre point mere end Brøndby IF.
Dermed kunne man ikke følge op på klubbens bedste sæson hidtil, som var året forinden, hvor man altså sikrede sig en historisk ‘The Double’.
Brøndby hjemmebanetrøje 2000-2002
Nok en Brøndby mesterskabstrøje finder man herover. Således lykkedes det Brøndby IF at hjemtage sit niende danmarksmesterskab i 2001/02-sæsonen.
Det blev gjort i en nervepirrende sæson, hvor man faktisk sluttede med samme pointantal som ærkerivalerne fra F.C. København.
Dog var en markant bedre målscorer nok til at sende DM-guldet i favnen på de blågule spillere.
Galleri: AGF trøjer gennem tidenBrøndby hjemmebanetrøje 2002-2004
Efter en mesterskabssæson blev den næste ikke forløst med endnu en placering som nummer et. Således måtte man i 2002/03-sæsonen se F.C. København slutte over sig og dermed nøjes med sølvmedaljerne.
Til gengæld triumferede man i den danske pokalturnering, hvor det blev til en finalesejr på 3-0 over FC Midtjylland.
Brøndby hjemmebanetrøje 2006-2008
Sæsonen 2004/05 endte i den helt store triumf, da Michael Laudtrup i spidsen for trænerstaben hjemtog klubbens tiende mesterskab i historien.
Den efterfølgende sæson endte med DM-guld til ærkerivalerne fra F.C. København, mens ovenstående trøje blev båret i en skuffende 2006/07-sæson set med Brøndby-briller.
Her sluttede klubben helt nede som nummer seks i Superligaen. Hele 27 point efter FCK som nok engang kunne superligatriumfere.
Brøndby hjemmebanetrøje 2010-2012
Med ovenstående Brøndby spillertrøje kom klubben igen på podiet, da man sikrede sig bronzemedaljer i 2010/11-sæsonen.
Der var dog langt op til ærkerivalerne på førstepladsen, hvor F.C. København vandt Superligaen på suveræn manér med 30 point mere end Brøndby IF.
Brøndby forlænger med Mads HermansenBrøndby hjemmebanetrøje 2012
Efter en årrække med den tyske gigant, Adidas, var det pludselig danske hummel, der skulle stå for at producere den stolte traditionsklubs trøjer. Det startede med denne elegante Brøndby spillertrøje fra 2012.
Sæsonen blev dog ikke elegant, da Brøndby IF måtte tage sig til takke med en skuffende niendeplads i den danske Superliga.
Faktisk var klubben tæt på en nedrykning til landets næstbedste række, men en historisk kamp i Horsens, hvor Lebogang Phiri scorede det afgørende mål, sikrede Brøndby at forblive et superligahold efter sommerpausen.
Brøndby hjemmebanetrøje 2015-2017
2014/15-sæsonen resulterede i en tredjeplads og medaljer for første gang i fire år. Målsætningen forud 2015/16 var derfor at følge op på den præstation med endnu en top tre-placering.
Det lykkedes dog ikke for klubben, men blot lige ved og næsten. I stedet blev man nummer fire, efter det på hjemmebane blev til nederlag til Viborg FF og SønderjyskE i de sidste par spillerunder.
Fjerdepladsen rakte dog til, at de blågule igen ville være med i bowlen, når der skulle trækkes lod til Europa League-kvalifikationen.
Brøndby hjemmebanetrøje 2017-2018
Denne Brøndby spillertrøje associeres nok for de fleste med et nært tilhørsforskel til Brøndby IF med smerte. Trøjen var nemlig i brug, da man sæsonen 2017-18 var så tæt på, men alligevel så langt væk fra det danske mesterskab.
I næstsidste spillerunde mod AC Horsens var man på udebane således foran med to mål, men i slutminutterne frarøvede Kjartan Finnbogason Brøndby det danske mesterskab. Først med et mål i det 89. minut og herefter en udlignende en af slagsen i fem minutters overtid.
Dermed smed man muligheden for selv at afgøre mesterskabet, som i sidste ende endte i Herning, da Brøndby i sidste runde spillede 1-1 mod AaB, mens FC Midtjylland besejrede netop AC Horsens med 1-0.
Derfor fik Brøndby ikke endnu et dansk mesterskab, som klubben på dette tidspunkt senest vandt i 04/05-sæsonen under Michael Laudrups ledelse.
Dog blev det til den første pokaltitel siden 2008, da man slog Silkeborg IF med 3-1 i pokalfinalen.
FCK Trøje 21/22 sammenlignet med den første FCK trøjeBrøndby hjemmebanetrøje 2018-2019
Sæsonen endte med en fjerdeplads, hvilket betød, at Brøndby-mandskabet skulle ud i en sidste og afgørende europæisk playoff-kamp mod Randers FC, hvor vinderen fik den sidste europæiske plads efter sommeren.
Det blev en mindeværdig kamp på Brøndby Stadion, hvor Randers kom foran med 2-0 efter 51 minutter, men så slog Brøndby til og fik vendt kampen på hovedet på lidt under 20 minutter, så det pludselig stod 3-2 til de blågule. Et selvmål af kronjyderne til sidst betød, at kampen endte 4-2.
I denne sæson blev det også til nok en pokalfinale, som klubben dog tabte efter en nervepirrende straffesparkskonkurrence mod FC Midtjylland.
Brøndby hjemmebanetrøje 2019-2020
Niels Frederiksens første sæson i Brøndby IF, hvor han tiltrådte efter en rolle som U21-landstræner for Danmark, blev spillet i denne Brøndby spillertrøje.
Debutsæsonen endte med en fjerdeplads for Brøndby IF, hvor Masterclass-talenter som Morten Frendrup, Anis Slimane, Jesper Lindstrøm, Andreas Bruus, Anton Skipper og Peter Bjur stille og roligt blev etableret hos de blågule.
Brøndby hjemmebanetrøjer 2020 og 2021
Trøjer som for evigt vil være skrevet skrevet ind i Brøndbys fodboldhistorie. Med dette eksemplar hjemtog klubben nemlig sit 11. og seneste danmarksmesterskab efter en tæt titelkamp med FC Midtjylland.
Her endte de blågule dog med et enkelt point mere end midtjyderne, hvilket altså var nok til at kunne lade sig krone som Danmarks bedste mandskab anno 2020/21.
Brøndby hjemmebanetrøje 2021-2022
I denne sæson kæmper Brøndby IF nok engang med, hvor det er rigtig sjovt. Her ligner det i skrivende stund, at titelkampen kommer til at stå mellem F.C. København, Brøndby IF og FC Midtjylland. Kan de blågule mon gøre det igen i denne Brøndby spillertrøje?