Overrasket på pressemøde: Stor hæder til Hjulmand
Kasper Hjulmand blev kåret som Årets Træner ved dagens pressemøde, hvor han udtog sin landsholdstrup.
Der ventede Kasper Hjulmand en stor overraskelse, da han tidligere på dagen udtog sin landsholdstrup til kampene mod Holland og Serbien.
Her blev landstræneren nemlig efterfølgende tildelt prisen som Årets Træner foran Thomas Frank, Bo Svensson og Niels Frederiksen.
– Jeg er meget beæret og superglad over titlen, fordi det er mine kolleger, der har valgt mig som Årets Træner, sagde Kasper Hjulmand og sendte i samme ombæring roser til mange af sine trænerkolleger.
– Det er en stor bedrift Thomas Frank har leveret med Brentford med oprykning til Premier League, imponerende trænerarbejde fra Niels Frederiksen, der gjorde Brøndby til danske mestre. Og så har Bo Svensson præsteret rigtig fint i Mainz.
– Men se på Jon Dahl Tomasson, der vandt mesterskabet og spillede Champions League med Malmö, Thomas Thomasberg har gjort det fremragende i Randers med pokaltitel.
– Og måske skal Kent Nielsen bare være Årets Træner hvert år.
Hjulmand: Eriksen er i en rigtig god forfatningDet er tredje gang, at Kasper Hjulmand bliver kåret som Årets Træner. Det er tidligere sket i 2012, 2017 og nu i 2021.