Dansk Fodbold

Hjulmand: Eriksen er i en rigtig god forfatning

Christian Eriksen er tilbage på det danske landshold. Noget, der glæder landstræner Kasper Hjulmand, som har fulgt Eriksen tæt.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Der var glædeligt nyt i den danske landsholdstrup, da Kasper Hjulmand tirsdag formiddag udtog Christian Eriksen.

Dermed er der mulighed for at se ham gøre comeback for landsholdet efter det skrækkelige kollaps ved sommerens EM-slutrunde.

I forbindelse med udtagelsen satte Hjulmand ord på Christian Eriksens nuværende situation:

– Jeg har fulgt det hele tæt. Jeg har været i London for at se ham og mærke ham, og han er fit. Han er virkelig fysisk meget, meget fit, og det niveau, vi alle sammen har set ham spille med, har været imponerende højt.

– Den måde han agerer inde på banen er genkendelig. Han er opmærksom, han vil gerne have bolden, og hans afleveringer er afgørende. Han var kampens bedste spiller i den kamp, jeg så i London, så han er i en rigtig god forfatning.

Eriksen er tilbage! Se truppen til kampene mod Holland og Serbien

Kampen mod Holland spilles lørdag den 26. marts i Amsterdam, mens Serbien gæster Parken tirsdag den 29. marts.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P