West Ham-målscorer rørt til tårer: Svært at fokusere på fodbold lige nu
Andriy Yarmolenko åbnede søndag eftermiddag målscoringen for West Ham og gemte under fejringen ansigtet i sine hænder. Målscoreren var rørt.
West Ham tørnede søndag eftermiddag sammen med Aston Villa, og der gik lang tid, før holdene fik startet målscoringen.
Tyve minutter før tid fik Andriy Yarmolenko sendt West Ham-holdet på sejrskurs, men det er ikke selve målet, der bagefter huskes, men nærmere ukrainerens fejring.
En tydeligt berørt Yarmolenko satte sig ned på knæ og gemte ansigtet væk bag hænderne. Han var dybt berørt.
Fodboldlegende: Jeg drager i krig for mit land!– Det var så følelsesladet for mig på grund af situationen i mit hjemland. Det er svært for mig at fokusere på fodbold, for hver eneste dag dræber den russiske hær ukrainere, siger Yarmolenko og fortsætter.
– Det var så emotionelt. For at være ærlig er jeg målløs. Jeg vil bare sige tak til mine holdkammerater, som støtter mig hver eneste dag. Jeg vil sige tak til fansene og til det britiske folk, fordi vi (ukrainere red.) føler, at I støtter os. Virkelig tak! Slutter Yarmolenko til Sky Sports.
West Ham endte med at sikre sig en 2-1 sejr efter ‘The Hammers’ kom foran 2-0 på Pablo Fornals mål, før Emiliano Buendia reducerede i dommerens tillægstid.