Officielt: Vejle Boldklub fyrer Peter Sørensen
Peter Sørensen er blevet fyret i Vejle Boldklub. Dermed er han ikke manden, der skal forsøge at redde klubben fra nedrykning.
Søndagens Vejle-nederlag til Viborg FF blev Peter Sørensens sidste i spidsen for førstnævnte. Det melder den nedrykningstruede superligaklub mandag morgen.
Her oplyser klubben følgende:
– Vejle Boldklub og klubejer Andrew Zolotko har efter gårsdagens kamp mod Viborg valgt at stoppe samarbejdet med cheftræner Peter Sørensen. Beslutningen er truffet på baggrund af en overordnet vurdering af holdets nuværende potentiale og udtryk og et strategisk perspektiv rettet mod fremtiden.
I samme ombæring melder klubben, at man har sin nye cheftræner på plads inden længe – ligesom Steffen Kielstrup og Claus Nørgaard fortsætter som vigtige elementer i det nye trænersetup.
Trods fyringen sender klubejer og bestyrelsesformand, Andrew Zolotko, et tak afsted mod den nu afgåede træner.
– Peter Sørensen har gennem hele forløbet arbejdet hårdt og ambitiøst med den opgave, han har været sat på. Jeg vil gerne takke Peter for indsatsen og den måde, hvorpå han har ageret i Vejle Boldklub. Det er altid min opgave at have et kort og langt sigte på klubbens udvikling, og jeg mener, at holdet har et større potentiale i sig, end vi har set i foråret indtil nu, siger Zolotko til klubbens hjemmeside.
Vejle-profil tror fortsat på overlevelse: Masser point at spille omDermed skal klubben have sin tredje træner i denne sæson, da man tidligere også har fyret Carit Falch.
Vejle Boldklub skal næste gang i kamp på søndag, hvor OB kommer på besøg.