3F Superligaen

AGF-boos: Opbakningen er 100 procent til David Nielsen

AGF spillede søndag 1-1 ude mod Brøndby, og endte dermed med at være det hold, der satte en stopper for...

David Nielsen er ikke fyringstruet i AGF efter det uafgjorte resultat mod Brøndby i Superligaen.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

AGF spillede søndag 1-1 ude mod Brøndby, og endte dermed med at være det hold, der satte en stopper for Brøndbys imponerende sejrsstime på ni kampe i streg.

Det var vel nok AGF’s bedste præstation i dette forår, men desværre for AGF, er det ene point ikke nok til at blive en del af mesterskabsspillet i Superligaen, da Randers FC med en sejr hjemme over Silkeborg IF tidligere søndag sikrede sig den sidste plads i top seks.

AGF skal derfor nu indstille sig på at tilbringe resten af sæsonen i den nederste halvdel af Superligaen – noget, de næppe havde regnet med inden sæsonen gik i gang.

De skuffende resultater får dog ikke umiddelbart konsekvenser for AGF’s cheftræner David Nielsen, der har fuld opbakning fra sportschef Stig-Inge Bjørnebye.

– Den er 100 procent. Den er, som den skal være. Vi skal arbejde videre sammen og fortsætte det projekt, vi har gang i, siger han til TV3 Sport.

Direkte adspurgt, om han kan garantere, at David Nielsen er cheftræner i AGF resten af sæsonen lyder svaret:

– Der vil jeg gerne henvise til det, jeg lige har sagt.

Stig-Inge Bjørnebye mener desuden ikke, at David Nielsen skal stå alene med ansvaret for den manglende top seks-placering.

– Vi har et fælles ansvar alle sammen, og vi arbejder sammen. Nu er det tid til at stå sammen – og det gør vi og det vil vi fortsat gøre, lyder det.

Få TV-overblikket over sidste runde i grundspillet her

AGF er nu gledet ned på ottendepladsen i Superligaen, men det kan ændre sig søndag den 20. marts, hvor AGF tager imod Viborg hjemme i en direkte duel om syvendepladsen. Det er desuden den sidste spillerunde i Superligaen, inden den bliver delt op.

Du kan se interviewet med Stig-Inge Bjørnebye i klippet øverst i artiklen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P