3F Superligaen

Selvsikker Slimane: Jeg vokser med opgaven

Anis Slimane har fået spilletid i samtlige superligakampe for Brøndby i denne sæson, og den dansk-tunesiske midtbanespiller er glad for den tillid, han har fået fra cheftræner Niels Frederiksen.

Anis Slimane Brøndby
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

358 spilleminutter i sidste sæsons superligagrundspil er vekslet til 1608 minutter i denne sæson – og der mangler stadig én kamp.

Det er ikke vanskeligt at få øje på den markant større rolle, som Brøndbys Anis Slimane har fået hos danmarksmestrene i denne sæson. Søndag spillede han de første 89 minutter i kampen mod AGF, hvor han endda stod for en flot assist til Marko Divkovic i 1-1-kampen, og Slimane er glad for den tillid, Niels Frederiksen har givet ham.

– Han har givet mig lang snor, der har været kampe, hvor jeg ikke har ramt dagen, men han har altid hjulpet mig og troet på mig og sagt, at min tid nok skal komme, og den er der nu, og det er jeg sindssygt glad for, siger Slimane til Canal 9 og uddyber:

– Jeg har fået en større rolle; Jeg spiller kamp efter kamp, og jeg synes, jeg vokser med opgaven. I dag har jeg endnu en assist, og det er de ting, jeg skulle arbejde med for at komme ind og spille uge efter uge, og det er jeg sindssygt glad for, lyder det fra den 20-årige midtbanespiller.

Slimane er født i Danmark men har tunesiske rødder, og det er da også det afrikanske land, han har valgt at repræsentere på landsholdsplan, og denne vinter var han med Tunesien ved African Cup of Nations.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P