Ronaldo mest scorende spiller – Nogensinde: Se listen over legende-målscorerne gennem tiden
Med sit vindende hattrick i 3-2 sejren over Tottenham lørdag er Cristiano Ronaldo den mest scorende spiller nogensinde. Se top 10-listen over de mest scorende spillere i fodboldens historie.
Cristiano Ronaldo er ikke længere en af de mest scorende spillere nogensinde. Han er den mest scorende.
Det blev nemlig en ekstraordinær aften for angriberen, da Manchester United lørdag aften vandt 3-2 over Tottenham efter portugiseren skrev historie med sit hattrick.
Hattrickhelten Ronaldo skrev fodboldhistorie i dramatisk sejr over TottenhamVanvittige 807 mål er det blevet til for den 37-årige veteran i officielle kampe for klub- og landshold. Dermed overgår Ronaldo tjekken Josef Bican, der er noteret for 805 mål i 30’erne, 40’erne og 50’erne.
Ronaldo har scoret 115 mål for det portugisiske landshold, hvilket også gør ham til den mest scorende spiller for sit land gennem tiden.
De resterende mål har han lavet på klubplan for henholdsvis Sporting, Manchester United, Real Madrid og Juventus. Til sammenligning befinder Ronaldos årelange ærkerival Lionel Messi sig på fjerdepladsen med 759 mål.
Top 10-listen over de mest scorende spillere i officielle kampe for klub- og landshold:
- 1. Cristiano Ronaldo – 807
- 2. Josef Bican – 805
- 3. Romario – 772
- 4. Lionel Messi – 759
- 5. Pelé – 757
- 6. Ferenc Puskás – 746
- 7. Gerd Müller – 734
- 8. Ferenc Deak – 576
- 9. Uwe Seeler – 575
- 10. Tulio Maravilha