3F Superligaen

Randers sikrer sig top-seks mod Silkeborg

Silkeborg blev allerede i sidste runde sikret en plads i top-seks, og søndag sørgede Randers FC for det samme, da de sendte netop Silkeborg hjem med klubbens andet nederlag i træk.

Randers FC Silkeborg IF Superliga
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Der er stadig masser at spille for både under og over top-seksstregen, men stregen er nu trukket.

Randers FC slog søndag Silkeborg IF med 2-1 hjemme på Cepheus Park, og dermed kan der trods endnu en runde ikke længere ændres på, hvilke hold der slutter over den afgørende streg midt i Superligaen.

Allerede efter syv minutter bragte Tosin Kehinde de lyseblå randrusianer foran, da han og holdkammeraterne udnyttede en stor fejl fra Silkeborgs armenske forsvarsspiller Andre Calisir.

Til trods for et ganske markant overtag i boldbesiddelse i gæsternes favør, var det efter en god time hjemmeholdet fra Randers, der gjorde det til 2-0, men kampens anden scoring var mere vigtig end som så for hjemmeholdet.

Det var nemlig nigerianske Stephen Odey, der kom på tavlen i superligasammenhæng for første gang siden oktober.

Silkeborg-spiller kan gøre comeback: Blevet klar i lyntempo

Silkeborg fortsatte med at være spildominerende, men Randers lukkede fint af og holdt gæsterne fra store chancer. I hvert fald indtil overtiden, hvor Sebastian Jørgensen reducerede for gæsterne.

Desværre for Silkeborg kom reduceringen for sent, og Silkeborg havde ikke tid til mere end et enkelt angreb. Her fik Søren Tengstedt rent faktisk en fin mulighed for at sørge for et enkelt point, men han bragede sit skudforsøg langt over Carlgrens mål.

Med sejren bryder Randers FC en kedelig stime på fire superligakampe i træk uden sejre, mens Silkeborg potentielt har sat gang i en kedelig stime med nu to superliga-nederlag i træk.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P