Lukas Lerager inden topbrag: Vi er bedre end FCM
F.C. Københavns Lukas Lerager er ikke i tvivl om, at han synes FCK er bedre end FC Midtjylland.
Søndag går det løs, når FC Midtjylland tager imod F.C. København.
Det er et vaskeægte topbrag i Superligaen, hvor FCK med en sejr kan slå et hul på seks point ned til FC Midtjylland. Omvendt kan FC Midtjylland med en sejr lukke hullet på tre point op til FCK.
FC Midtjylland har vundet de seneste ti opgør på hjemmebane mod F.C. København, men samtidig hersker der ingen tvivl om, at FCK er inde i en bedre formkurve end hjemmeholdet til aftenens kamp. F.C. København har således vundet tre ud af tre kampe i Superligaen, og har samtidig endnu ikke indkasseret et mål i Danmarks bedste række i år.
Ekstra Bladet har spurgt FCK’s Lukas Lerager om, hvorvidt F.C. København er bedre end FC Midtjylland lige nu.
– Ja, det synes jeg bestemt, at vi er. Vi har lidt af det hele. Vi fik ikke lukket af mod PSV, men vi viser, hvor farlige vi kan være på omstillinger. Vi spillede også en flot kamp med bolden mod Randers, så jeg synes, at vi har lidt af det hele, siger Lukas Lerager til Ekstra Bladet.
FCK-profil sammenligner FCM og PSV inden topbragOgså formstærke Brøndby spiller søndag, og kan med en sejr hjemme over AGF spille sig op på den delt førsteplads med både FC Midtjylland og F.C. København. Det kræver dog, at FC Midtjylland vinder over F.C. København.