3F Superligaen

Bo H.: FCK er kæmpe favoritter – Thorup køber den ikke

FC Midtjylland tabte søndag aften 0-1 til F.C. København, og dermed er midtjyderne seks point efter københavnerne. Derfor er det også F.C. København, der står med et prædikat som kæmpe-kæmpe favoritter mener FC Midtjyllands cheftræner Bo Henriksen.

Bo Henriksen Jess Thorup FC Midtjylland FCK Superliga
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

F.C. København, Brøndby, FC Midtjylland, AaB, Randers FC og Silkeborg.

Sådan kommer mesterskabsslutspillet til at se ud, det ligger allerede fast før grundspillets sidste runde, og i mesterskabsspillet er det F.C. København, der går ind som enorme forhåndsfavoritter til at vinde det danske mesterkab.

Det mener FC Midtjyllands cheftræner Bo Henriksen i hvert fald, efter hans hold søndag aften tabte 0-1 til netop F.C. København.

– Der er da ikke nogen tvivl om, at F.C. København er kæmpe, kæmpe favoritter til at vinde det danske mesterskab, det ville jo være vanvittigt ikke at sige. Det er jo det vilkår, vi har spillet i hænderne på dem, sagde Bo Henriksen efter kampen til TV3 Sport.

Selvom Bo Henriksen altså glædeligt lægger favoritrollen over på F.C. København, så har de langt fra givet op i Herning-Ikast.

Vanvidsafslutning da FCK stjal sejren mod FC Midtjylland

– Vi må jo jagte derfra. Vi skal ud og jagte alt det vi kan, men der er ikke nogen tvivl om, at seks point er meget. Der er 11 kampe tilbage, og så skal vi gøre hvad vi kan for at jagte, lyder det fra Bo Henriksen.

Favoritværdigheden er trænerkollega Jess Thorup ikke meget for at kommentere på.

– Jeg forholder mig ikke så meget til, hvad andre synes om vores placering. Vi er glade for at være etter, men vi forholder os til vores præstation, vi skal have evalueret den her kamp hurtigst muligt, lød det efter kampen fra Jess Thorup.

Bo Henriksen inden FCK-kamp: Det kan definere vores sæson

– Vi er glade og tilfreds med vores placering, det skal ikke være nogen hemmelighed, men som jeg sagde inden kampen; Den her kamp afgør ikke mesterskabet, det bliver afgjort, når vi kommer ind i slutspillet, og det glæder vi os til.

FC Midtjylland skal i grundspillets sidste kamp på besøg hos Silkeborg, mens F.C. København får besøg af FC Nordsjælland.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P