Arsenal gik på rævejagt og skød sig ind i top fire med to pletskud
Arsenal havde søndag aften besøg af Kasper Schmeichel og 'The Foxes' - Arsenal lavede to fuldtræffere og overhaler Manchester United.
Arsenal er efter nytår kommet i god form og klatrer langsomt mod det forjættede top fire-land, som i tiden under Arsene Wenger var garanteret år efter år.
Søndag fik Kasper Schmeichel og Leicester ørerne i Arsenal-maskinen, da de gæstede Emirates Stadium.
Arsenal skulle blot bruge ti minutter på at sætte ‘The Foxes’ på en svær opgave. Gabriel Martinelli sendte et indlæg ind efter et hjørnespark, og Thomas Partey kom højest og pandede bolden ind bag Kasper Schmeichel.
Leicester havde dog også store muligheder, og gæsterne var tæt på at udligne på et Harvey Barnes hovedstød.
Aaron Ramsdale formåede mirakuløst at holde bolden ude af Arsenal-målet, og holdene kunne gå til pause med 1-0.
Efter pausen overtog Arsenal igen momentum, og efter knap en time bragte VAR-vognen sig i spil.
Leicester-stopper Caglar Soyuncu havde brugt hånden i eget felt, og Arsenal fik et straffespark. Alexandre Lacazette eksekverede sikkert, og Arsenal virkede som om, at de var tilfredse med 2-0.
Rig mod fattig? Newcastle tabte til ChelseaMod kampens afslutning bakkede hjemmeholdet ned og overlod initiativet til Leicester, men ‘The Foxes’ havde ikke mere at komme med.
Arsenal spiller sig med 2-0 sejren op i top fire, et point foran Manchester United, der har spillet tre kampe mere end ‘The Gunners’.
Leicester og Kasper Schmeichel ligger på en 12. plads, midt i det brede midterfelt. Der er tre point op til Aston Villa på niendepladsen, men samtidig blot tre point ned til Brentford på 15. pladsen