Brøndby-profil afslører: Har afdød ven med i hver kamp
Mads Hermansen åbner for alvor op i et interview, hvor han afslører, at han under hver kamp har en særlig person med sig på banen.
Mads Hermansen har efterhånden udviklet sig til at være en af profilerne for Brøndby IF, hvor han fra pladsen i målet allerede har haft adskillige gode kampe for de forsvarende danske mestre.
Nu afslører han i et interview med Brøndby-mediet, 3point.dk, at han under hver kamp spiller med sin afdøde ven på benskinnen.
– En af mine bedste kammerater døde, da jeg var 17 år. Som jeg har på min ene skinne. Det er ligesom bare en hilsen fra mig, fordi han giver noget styrke, indleder Hermansen og fortsætter:
– Han giver noget sikkerhed på den måde. Så det tror jeg bare får mig til at slappe af i det og kunne nyde de ting på en eller anden måde sammen med ham.
Brøndby-profiler udtaget til deres landsholdHer afslører Brøndby-målmanden også, at han er troende.
– Jeg er faktisk meget troende. Det er ikke noget, jeg går og flager med eller viser frem. Det giver noget tryghed til mig.
Brøndby IF spiller sin næste kamp søndag, hvor AGF kommer på besøg klokken 16:00.