
Bayern bundesligaskuffede nok engang
For anden kamp i træk lykkedes det ikke for Bayern München at hente en sejr i den hjemlige liga, da man var på besøg hos Hoffenheim.

Det plejer at være en selvfølge, at når Bayern München spiller i Bundesligaen, så er det lig med sikker sikker. Sådan har det bare ikke været i de seneste to kampe.
Efter sidste weekends pointtab til Bayer Leverkusen skulle man lørdag tilbage på sejrskurs, men det udeblev.
I stedet måtte den tyske gigant nøjes med det ene point på udebane mod Hoffenheim, da kampen endte 1-1. Her kom Robert Lewandowski dog som vanligt på måltavlen, da han udlignede Christoph Baumgartner og hjemmeholdets føringsmål og sikrede Bayern det ene point.

Trods pointtabet fører Bayern München fortsat i Bundesligaen, hvor man har ti point ned til Dortmund, der dog har to kampe i hånden.