Ståle storroser: Dette er måske det bedst trænede hold i Superligaen
Ståle Solbakken er fuld af roser til en tidligere trænerkonkurrent i Superligaen.
Silkeborg IF og Kent Nielsen har imponeret stort i denne sæson, efter holdets oprykning til Superligaen i sommer.
Med stor boldbesiddelse og poleret fodboldspil har de tilbudt den danske fodboldfeinschmecker et anderledes indslag i Superligaen.
Nu melder Ståle Solbakken sig også i koret over de begejstrede. Overfor TV3 SPORT roser han således både Silkeborg IF og særligt Kent Nielsen.
– Kent Nielsen holder jo fast i de gamle dyder, og når jeg siger det, mener jeg med det, der sker uden for banen. Han er på en måde standhaftig og står for noget der. På banen synes jeg Kent Nielsen er en af de trænere, der har udviklet sig mest, siger Ståle Solbakken til TV3 SPORT og tilføjer:
– Jeg husker hans Horsens-hold, som spillede 0-0 i seks-syv kampe i en periode, og hvor svære de var at spille mod. Jeg husker hans AaB-hold, som vandt mesterskabet i 13/14 og spillede fantastisk fodbold i en meget åben Superliga og tog The Double.
Brøndby-spiller mødt af Buhråb i Silkeborg: Jeg er ligeglad– Kent Nielsen er en fantastisk træner i Silkeborg IF, og holdet, han træner nu, er måske det bedst trænede hold i Superligaen ud fra de forudsætninger, man har. Så Kent Nielsen har sat sit præg på dansk fodbold i mange forskellige klubber, slutter den tidligere FCK-træner.