Europæisk Fodbold

Medie: PSG vil fyre Pochettino efter CL-fiasko

Mauricio Pochettino ligner en færdig mand i Paris Saint-Germain efter franskmændende sensationelt røg ud af Champions League onsdag aften til Real Madrid.

Paris Saint-Germains argentinske cheftræner, Mauricio Pochettino, er angiveligt tæt på at blive fyret af den franske klub.
Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix.
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Blot to dage efter nederlaget til Real Madrid i Champions League går rygterne allerede på, at Paris Saint-Germains manager, Mauricio Pochettino, vil blive fyret af klubben.

Med 30 minutter tilbage af kampen imod Real Madrid førte PSG med samlet 2-0, men et hurtigt hattrick af Karim Benzema på kun 17 minutter skulle sende Ligue 1-klubben ud i mørket.

Benzema slår imponerende rekord i Champions League efter hattrick mod PSG

Den skuffelse skulle ifølge The Times have været sidste spadestik i Pochettinos grav i PSG. Mediet melder nemlig fredag morgen, at klubben er tæt på at fyre den tidligere Tottenham-manager.

Det er dog stadig usikkert, hvorvidt den franske hovedstadsklub vil fyre argentineren med øjeblikkelig virkning, eller vente til efter sæsonen.

Den 50-årige argentinske cheftræner har et år tilbage af sin kontrakt i den franske hovedstad, og ifølge The Times så skulle Pochettino allerede inden onsdagens kamp selv have besluttet, at han ville forlade PSG til sommer.

Grunden til at klubben dog vil komme argentineren på forkant er, at klubbens præsident, Nasser Al-Khelaifi, mener, at PSG’s trup skulle være stærk nok til at kunne kæmpe med til det sidste om Champions League-trofæet.

Paris Saint-Germains præsident var dog også langt fra tilfreds efter nederlaget til Real Madrid på Santiago Bernabeu, hvilket fik ham til at opsøge dommernes omklædningsrum i raseri efter kampen.

PSG-præsident gik amok efter nederlag: Opsøgte dommernes omklædningsrum i raseri og slog på døren

Udover Mauricio Pochettino er PSG’s sportsdirektør, Leonardo, også til overvejelse i klubben, da skuffelsen over ikke at gå videre fra Champions Leagues 1/8-finaler skulle have sat gang i en mulig større rotation i ledelsen i klubben.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P