86 FCK-fans anholdt efter PSV-kamp
F.C. København leverede torsdag aften en imponerende præstation i Conference League-kampen mod hollandske PSV, men det var til gengæld ikke alle klubbens fans, der efter kampen gjorde det samme.
Fire mål mod hollandske PSV er lidt af en bedrift for F.C. København.
Godt nok indkasserede københavnerne ligeledes fire mål, så kampen endte uafgjort, og nu har den ellers flotte præstation fået et mindre imponerende efterspil.
Cirka 1000 F.C. København-fans var rejst til hollandske Eindhoven torsdag aften, og af dem blev 86 anholdt efter kampen. Det skriver Ekstra Bladet.
– I alt blev mere end 110 personer anholdt i forbindelse med kampen. Hovedparten af disse bestod af en gruppe på 86 danske fans, der var meget opsat på en konfrontation med PSV-fans og/eller politiet efter kampen – og opførte sig aggressivt, skriver talsmand for det lokale politi, Dion Luijten, i en mail til Ekstra Bladet.
Alle de 86 fans med dansk pas er sidenhen blevet løsladt, og de kan nu se frem til en bøde fra det hollandske politi.
Vanvittig europæisk aften med otte mål: FCK klarer uafgjort imod PSV– Her til aften trådte uropatruljen ind flere gange før og aften fodboldkampen i Eindhoven mellem PSV og F.C. København for at forhindre konfrontationer mellem de to grupper fans, skrev Politiet fra Oost-Brabrant torsdag aften på Twitter.
Returopgøret mellem F.C. København og PSV spilles på torsdag den 17. marts i Parken.
4-4 kamp sætter gang i billetsalget: Mindst 25.000 i Parken til returopgør