Premier League

Tuchel trods Chelsea-krise: Stadig glad for at være her

Chelsea-træner, Thomas Tuchel, forsøger at undgå at lade larmen om Chelseas fremtid forstyrre sit arbejde.

Thomas Tuchel virker ikke synderligt påvirket af tumulten i Chelsea. Foto: Scanpix/Ritzau

Det blev torsdag meddelt, at Chelsea-ejer, Roman Abramovich, er blevet sanktioneret af den britiske regering.

Dette kan også få store konsekvenser for Chelsea som klub, da sanktionerne blandt andet sætter en stopper for Abramovich’ salg af Chelsea.

Chelsea-kaptajn erkender: Har ikke været en normal dag

Trods det store spørgsmål om Chelseas fremtid forholder klubbens træner, Thomas Tuchel, sig roligt til situationen.

– Faktisk, ved jeg ikke, om jeg er bekymret, men jeg tænker da over det, fortæller Tuchel ifølge the Evening Standard og fortsætter,

– Jeg er stadig glad for at være her og være træner for et stærkt hold, også selvom der er en masse larm omkring klubben lige nu. Jeg føler mig utrolig privilegeret, fordi jeg har mulighed for at træne, komme til kampe og gøre det, jeg elsker, sagde Tuchel.

Chelsea har efter offentliggørelsen af sanktionerne imod Abramovich ansøgt om at få licens til at drive klubben så normalt som muligt.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P