Medie: PSG-stjerner i voldsomt skænderi efter exit
Ifølge spansk presse måtte to af Paris Saint-Germains største stjerner blive holdt tilbage for ikke at ende i et slagsmål med hinanden efter klubbens exit fra Champions League.
Paris Saint-Germain led onsdag aften et smerteligt exit fra Champions League, efter man tabte 3-1 til Real Madrid på Santiago Bernabéu.
Efter kampen var der masser af dramatik, hvor to af PSG’s største stjerner var i voldsom diskussion og skænderi med hinanden. Det melder Marca.
Gianluigi Donnarumma og Neymar kunne nemlig slet ikke blive enige om noget som helst.
Således gav Neymar Donnarumma skylden for det første mål, mens den store målmand efterfølgende hidsede sig op gik imod den brasilianske stjerne, og bebrejdede ham for at være skyld i Real Madrids andet mål.
Her måtte holdkammeraterne derfor ty til at holde de to stjerner tilbage fysisk, der ellers var tæt på at ende i en decideret slåskamp med hinanden.
PSG-præsident gik amok efter nederlag: Opsøgte dommernes omklædningsrum i raseri og slog på dørenMens Paris Saint-Germain blev slået ud af den prestigefyldte turnering, kan Real Madrid glæde sig over at være videre. Her er der lodtrækning til både kvart- og semifinalerne fredag den 18. marts i Nyon.