Champions League

Man City cruiser videre i CL efter 0-0

Manchester City er klar til kvartfinalerne i Champions League efter en samlet 5-0 sejr over Sporting Lissabon.

Manchester City er klar til kvartfinalerne i Champions League efter en samlet sejr på 5-0 over Sporting Lissabon.
Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix.

På Etihad Stadium skulle Manchester City onsdag aften møde Sporting Lissabon i returopgøret i Champions Leagues 1/8-finaler. Det var dog en kamp, hvor det var tydeligt fra første minut, at der var meget lidt på spil, efter englænderne havde vundet det første opgør i Portugal med 0-5.

Pep Guardiolas mandskab var i fuld kontrol i første halvleg, hvor de holdte Sporting helt fra fadet, hvilket betød, at efter de første 45 minutter havde portugiserne haft nul skud i kampen.

Anden halvleg startede derimod som lyn og torden, da Gabriel Jesus på en god aflevering fra Riyad Mahrez kunne score til 1-0. Jublen varede dog kort, da scoringen blev annuleret for offside efter en kort VAR-gennemgang.

Guardiola mangler forsvarsspillere: Jeg er vred på Kyle Walker

Den resterende del af anden halvleg var der et fint tempo i kampen, selvom begge mandskaber var klar over, at tingene allerede var afgjort.

Efter 73 minutter skete der dog pludselig noget uforudsigeligt, da Guardiola valgte noget så udsædvanligt som at skifte sin målmand, Ederson, ud med reservemålmanden Scott Carson.

Mål kom der ikke i kampen, og Manchester City er dermed klar til kvartfinalerne i Champions League med en samlet sejr på 5-0 over Sporting Lissabon.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P