Europæisk Fodbold

Hollandsk landsholdsspiller tilstår drabsforsøg: Jeg stak min fætter ned!

Quincy Promes har 50 landskampe for Holland på CV'et, men ifølge den hollandske avis NOS, kan han også snart have en plet på straffeattesten.

Quincy Promes er anklaget for mordforsøg
Quincy Promes spillede kamp for Spartak Moskva så sent som i søndags. Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix.

Quincy Promes spiller til dagligt i Rusland og er en del af det Spartak Moskva-hold, der er blevet udelukket fra international fodbold. Samtidig har Promes en anden skidt sag hængende over hovedet.

Hollænderen, der har 50 landskampe på CV’et, står anklaget for drabsforsøg hjemme i Holland. Episoden fandt sted tilbage i juli 2020. Her har Promes angiveligt stukket sin fætter ned ved en familiefest, og nye oplysninger peger også i netop den retning.

Artiklen fortsætter efter reklamen

I retssagen er det kommet frem, at Promes’ telefon blev aflyttet af politiet i perioden. Det fortæller hollandske NOS.

I logningen kommer det frem, at den 30-årige vredt har ringet til sin far efter episoden.

– Hvorfor gik du imellem os? Du reddede hans liv, spurgte Promes.

– Quincy (Promes red.), jeg vil bare ikke have du kommer i problemer, svarede faren.

– Ellers ville jeg have dræbt ham, det forstår du godt? Slutter Promes køligt.

Ti minutter senere ringede Promes også til sin mor og tante. Moren fortæller, at fætteren er røget på hospitalet på grund af stiksår i knæet, hvorpå landsholdsspilleren udtaler, at fætteren har været “heldig”.

Artiklen fortsætter efter reklamen

I en samtale senere på natten har landsholdsspilleren også fat i sin far igen, faren undrer sig over intentionerne.

– Hvad havde du tænkt dig at gøre? Spurgte faren.

– Jeg havde stadig en høne at plukke med ham. Altså.. Jeg er loyal overfor min tante, hvem end der stjæler fra hende, vil jeg dræbe. Det tænker jeg. Der er personer i familien, som jeg vil dræbe for. Punktum. […] I er bare heldige med, at jeg ikke længere bære en pistol, ellers ville den ting være gået endnu værre, sagde Promes i telefonsamtalen.

Svenskerne raser efter FIFA-beslutning: Det er helt hen i vejret!

Fætterens advokat Yehudi Moszkowicz er helt sikker. Det er en tilståelse fra fodboldspilleren. Advokaten mener, at tilståelsen foregår både overfor far, mor og tante, han mener derfor ikke der kan være nogen tvivl om skyldsspørgsmålet.

Det er ikke kommet frem, hvilken årsag der ligger bag aflytningen af spillerens telefon.

Promes’ advokat har ikke ønsket at kommentere sagen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P