Journalist: United-stjerne i tvivl om sin fremtid i klubben
En af Manchester Uniteds helt store offensivstjerner overvejer angiveligt sin fremtid i den engelske storklub.
Marcus Rashford har haft en vanskelig sæson for Manchester United. Han startede med at misse de første syv ligakampe i denne sæson grundet en skulderoperation, og siden har angriberen haft svært ved at etablere sig som fast starter for klubben.
Ni gange har han været med fra start, og ni gange er han blevet skiftet ind, og det er blot blevet til fuld spilletid i to Premier League-kampe. Det får nu muligvis konsekvenser.
Således rapporterer transferjournalisten, Fabrizio Romano, at den engelske landsholdsangriber angiveligt har taget sin fremtid hos De Røde Djævle op til overvejelse.
– Marcus Rashford overvejer sin fremtid. Han er bekymret over den manglede spilletid, siger en kilde tæt på Manchester United-angriberen til mig. Han har altid været professionel, men han vil have klarhed, skriver Fabrizio Romano på Twitter.
Schmeichel og Keane med sønderlemmende kritik af Rangnick og United24-årige Marcus Rashford har i skrivende stund spillet 295 kampe for Manchester United, hvor det er blevet til 93 mål og 58 oplæg. Han har kontraktudløb med klubben til næste sommer.