Fodboldeksperter om AGF: Katastrofalt og elendigt
AGF tabte 2-3 til FC Nordsjælland mandag aften i Superligaen, og de misser formentlig top seks i Superligaen. I TV 3 SPORT's program Offside fik AGF heller ikke mange roser med på vejen efter kampen.
Mandag aften missede AGF med al sandsynlighed top seks. Selv med to sejre mod Brøndby og Viborg, er de afhængige af, at Randers også taber sine kampe.
Og mandagens indsats og nederlag på 3-2 mod FC Nordsjælland fik TV 3 SPORT’s eksperter i Offside til at svinge kniven efterfølgende.
– Det er jo katastrofalt for AGF, at de har mødt de tre dårligste hold i rækken og har lukket otte mål ind. Det skriger til himlen, sagde Ken Ilsø efter opgøret og fik kort efter opbakning fra sin kollega i studiet:
– I første halvleg i dag (mandag aften, red.) er de elendige. Spillemæssigt sætter de intet sammen. Det kører bare ikke på skinner for AGF, og der er lang til top seks. Også på grund af præstationen, sagde Kenneth Emil Pedersen.
Kæmpe drop i AGF-målet: Se klippet herAGF var mandag aften foran to gange mod FC Nordsjælland men har nu fem point op til Randers FC på sjettepladsen i Superligaen.